Anemonevej 7, Klokkerholm, 9320 Hjallerup, Tlf.: 99455444 
 
  Læringssyn
 
For at lære mener vi, at følgende skal være grundlæggende i vores pædagogiske praksis:
  • At børnene føler tryghed/tillid og kender rytmen  i børnehaven
  • At vi respekterer forskelligheder
  • At vi voksne har den anerkendende tilgang til børnene
  • At vi voksne skal være opmærksomme på, at børn lærer forskelligt
  • At vi voksne skaber gode læringsmiljøer
  • At vi voksne er gode rollemodeller
  • At vi voksne er inspirerende og er  nærværende

At lære er:

  • At kunne noget, som man ikke kunne før
  • At forstå noget, man ikke forstod før
  • At vide noget, man ikke vidste før
  • At se, høre og mærke noget, som man ikke har set, hørt eller mærket før

Vi mener, at læring sker igennem:

  • At voksne lærer børn
  • At børn lærer børn
  • At børn lærer alene
  • At børn lærer voksne

Vi vægter legen meget højt, da børn udvikler sig igennem leg. I leg sker der megen læring. Derfor har vi indrettet nicher i vore rum, så der er mange muligheder for leg. Vi har flytbare borde/reoler, så rummene han ændres i forhold til, hvilke aktiviteter, der skal foregå.

Vi griber det, som børnene viser interesse for, og støtter dem i at fordybe sig.

Eks. – Der er mange gåsebiller på legepladsen. Børnene samler gåsebiller i en spand, finder mad til dem, lægger en si på som låg, så de ikke flyver væk. Der opstår en snak om, hvad en gåsebille spiser, hvordan den lever, hvordan den ser ud, og hvad den laver på vores legeplads. Børnene værner om dyrene og fortæller andre børn om dem. Børnene er omsorgsfulde over for dyrene, og lukker dem ud i fri luft, når legen er slut.

Med den anerkendende tilgang (ICDP) til barnet giver vi plads til børnenes initiativer. Vi støtter, guider og vejleder det enkelte barn, og herved er vi med til at skabe gode muligheder for læring. ICDP’en lægger også til, at vi spørger ind til tidligere oplevelser, og barnet vil så hermed vise, om der er tegn på læring, eller om barnet ikke har hæftet sig ved episoden/oplevelsen.

 


Sidst opdateret 13. april 2012