Anemonevej 7, Klokkerholm, 9320 Hjallerup, Tlf.: 99455444 
 
  Kostpolitik
 
Vi giver børnene mulighed for at få kendskab til og smage en sund, alsidig og varieret kost.

Dette gør vi ved:

  • At have maddage/smørselv
  • At have frugt- og brødordning om formiddagen
  • At servere morgenmad kl. 6 - 7 til de børn, der ikke har spist hjemmefra
  • At tage hensyn til de afghanske børn, der ikke må spise svinekød
  • At tage hensyn til børn med allergi, diabetes og andre lægeordinerede diæter.
  • At give børnene mulighed for at få rigeligt med vand
  • At prioritere mellemmåltider højt

Morgenmad

Kan bestå af brød, havregryn, cornflakes, mælk, smøreost/ost.

 

Formiddag – mellemmåltid

Består af rugbrød og frugt

 

Maddage/smørselv

Består gerne af en varm ret/ lun ret, rugbrød, pålæg – varieret efter årstiden

 

Eftermiddag – mellemmåltid

Består af lille madpakke, som børnene selv har med. Vi opfordrer til, at denne lille madpakke består af brød + frugt

 

Fødselsdage

  • Vi tilbyder, at fødselsdagen holdes i børnehaven, hvor forældre medbringer mad til stuen
  • Vi siger ja til at komme hjem til fødselsdag, hvis vi kan gå dertil/komme med bussen
  • Vi har en idemappe, som forældre kan låne, så vi undgår ”sukkerrige” måltider. Vi opfordrer forældre til at få en snak med stuen om, hvad de påtænker at servere (der skal tages hensyn til børn med særlige behov ang. kosten). For os er det vigtigt, at fødselsdagsmåltidet har et sundt indhold. Der må gerne serveres en ”ikke så sund” ting.

Børnene medbringer madpakke hjemmefra til frokost. Vi appellerer til, at madpakken er god, sund og varieret.

Vi er inspireret af Fødevarestyrelsens oplæg til madpakken – ”gi’ madpakken en hånd”

Her lægges der op til, at en god, sund og varieret madpakke bør indeholde noget fra alle 5 pkt. (fingre).

  • Grønt – gnavegrønt, salat eller pålæg
  • Brød – helst rugbrød eller groft brød
  • Pålæg – kød, æg eller ost
  • Fisk – mindst en slags fiskepålæg
  • Frugt – det friske og grønne

Vi sørger for drikkevarer hver dag. Vi får vand til frokost

Godkendt i forældrebestyrelsen d. 31. marts 2011


Sidst opdateret 13. april 2012